torsdag, juni 02, 2016

Jon Balke: Warp (ECM) >> Masabumi Kikuchi: Black Orpheus (ECM)

ECM Records holder den kunstneriske fane højt indenfor den lille niche, der kan kaldes jazzpianister-spiller-soloklaver. Keith Jarrett's The Köln Concert og en hel del andre fra hans hænder og ånd har været med til at sætte en tyk streg under ECM Records særlige status indenfor det område. 

Der er inden for kort tid kommet to nye soloskiver af meget forskellig karakter fra det tyske selskab. Det eneste punkt de har til fælles er deres klaverlyd. ECM boss og producer Manfred Eicher's karakteristiske klaverlyd er i særklasse. Der er en dynamik og rum i lyden - der giver flygelet et skær af renhed - og den er som et varemærke med til at kendetegne ECM's udgivelser med klaver.

Den første plade er med nordmanden Jon Balke, der allerede i 2007 lavede sin første soloplade Book of Velocities på ECM Records. Den nye plade adskiller sig fra de gængse soloklaverplader, da han har suppleret klaverlyden med soundscapes, som han har lavet sammen med Audun Kleive. Nogle gange er det genkendelige synthklangflader, som på On and On. Det kan også være fjern kirkesang, som på Kantor. Det er både højstemt og bevægende at lytte til.

Den anden plade er med japaneren Masabumi Kikuchi, der døde i 2015. Det er optagelse fra en solokoncert i Tokyo i 2012. I de sidste år af karrieren var han meget optaget af det han kaldte flydende lyde og harmonier. Han spillede bl.a. sammen med Paul Motian i trioen Tethered Moon fra 1992 og senere i Motians Trio 2000. Det flydende spil var i høj grad  Motians særkende i de sidste år op til hans død i 2011. Over de 11 stykker flyder Kikuchi i tid og rum. Der er en åben og lidt mørk stemning i musikken. Midt i koncertoptagelsen spiller han en enigmatisk udgave af Black Orpheus (Manha de Carnaval), skrevet af Maria/Bonfa i slutningen af 50'erne. Det sidste nummer i koncerten er Little Abi, som Kikuchi lavede til sin datter og indspillede på en duoplade sammen med Elvin Jones. Det er ballademagi, der får tid og rum til at stå stille.
Selv om soloklaveret ikke var noget som Kikuchi ellers optrådte med, nåede han at lave en hel række soloindspilninger i hjemmet på Manhattan. Optagelser af privat karakter, som vi måske kan få lov at høre en dag.

Ingen kommentarer: