Der er en af mine venner - lad os bare kalde ham Henrik - der har et dybt traumatiseret til elektrisk trompet. Engang i mellem strejfer vore samtaler af uransagelige grunde netop den elektriske trompet. Så kan jeg være helt sikker på at, historien om dengang han hørte Randy Brecker spille el-trompet foran Brandts Klædefabrik i Odense kommer på banen.
Når jeg nu skal fortælle Henrik om denne plade, så vil jeg undlade at sige at der er masser af el-trompet. For så er jeg sikker på, at han ikke vil høre pladen. Men der kommer ikke til, at gå mange sekunder hvis det lykkes mig at sætte pladen på, inden han vil blive lammet af post traumatisk stress syndrom. På pladens første nummer Midnight mood vælter den elektrisk forvrængede trompet ind over os i selskab med el-piano iklædt lækkert midnatsblåt velour. Det er næsten smooth jazz. Men det er også Jens Winther.
I covernoterne til dette album skriver Steen Meier meget rammende, at blandt de mange milesten i Jens Winthers rige musikalske liv, er dette måske en af de vigtigste. Som en genfødts rejse tilbage til et af de musikalske udgangspunkter har Jens Winther lavet en jazzrock plade, der skylder rigtigt meget til Elektriske Miles. Det er Miles Davis fra In a silent way, der hyldes på nummeret Silent shapes. Det er Miles Davis fra Get up with it, der hyldes på nummeret Generated X.
Jens Winther der døde for lidt over et år siden, indspillede Electrazz i efteråret 2010. Sammen med sønnen Carl Winther på keyboards, Mikkel Nordsø på guitar, Christian Douglas på bas og Johan Kolsut på trommer har Winther skabt en plade med saft, kraft, funk, space, peace og love.
Pladen fanger og rammer en ånd i jazzrocken som jeg ikke har hørt meget længe. Jens Winthers jagede ånd og sjæl gør, sammen med nogle yderst veloplagte musikere jazzrocken vedkommende og nutidig. Det er en meget stor plade fra en stor musiker.
Når jeg nu skal fortælle Henrik om denne plade, så vil jeg undlade at sige at der er masser af el-trompet. For så er jeg sikker på, at han ikke vil høre pladen. Men der kommer ikke til, at gå mange sekunder hvis det lykkes mig at sætte pladen på, inden han vil blive lammet af post traumatisk stress syndrom. På pladens første nummer Midnight mood vælter den elektrisk forvrængede trompet ind over os i selskab med el-piano iklædt lækkert midnatsblåt velour. Det er næsten smooth jazz. Men det er også Jens Winther.
I covernoterne til dette album skriver Steen Meier meget rammende, at blandt de mange milesten i Jens Winthers rige musikalske liv, er dette måske en af de vigtigste. Som en genfødts rejse tilbage til et af de musikalske udgangspunkter har Jens Winther lavet en jazzrock plade, der skylder rigtigt meget til Elektriske Miles. Det er Miles Davis fra In a silent way, der hyldes på nummeret Silent shapes. Det er Miles Davis fra Get up with it, der hyldes på nummeret Generated X.
Jens Winther der døde for lidt over et år siden, indspillede Electrazz i efteråret 2010. Sammen med sønnen Carl Winther på keyboards, Mikkel Nordsø på guitar, Christian Douglas på bas og Johan Kolsut på trommer har Winther skabt en plade med saft, kraft, funk, space, peace og love.
Pladen fanger og rammer en ånd i jazzrocken som jeg ikke har hørt meget længe. Jens Winthers jagede ånd og sjæl gør, sammen med nogle yderst veloplagte musikere jazzrocken vedkommende og nutidig. Det er en meget stor plade fra en stor musiker.
3 kommentarer:
Lad os bare begrave alle traumer :) for mest af alt er el-trompet et særegent, tidstypisk påfund, der - oftest - lyder fedt. Men lad mig beholde forbehold mod el-violin :)
Henrik
El-violin lyder fedt i hænderne på den rette violinist!
Henrik, jeg tror da du skal låne en Jean Luc Ponty-vinyl af mig :-)
Send en kommentar