Det Frie Univers
Han går egne veje i en grad, hvor man ikke er i stand til, at finde andre danske musikere der bare minder en smule om ham. Han udsender plader i en lind strøm, hvor den eneste røde tråd næsten er at han medvirker på pladerne. Pladerne er af meget forskellig stilmæssig art. Men han har en forkærlighed for musik der bevæger sig i områderne omkring jazzrock, fusion og progrock. Guitaristen med mere Robin Taylor har denne gang lavet en Two-Pack, to små CD'er (3½ tommer) med hvert sit tema. Her er to'eren min favorit. En hilsen til elektriske Miles i tiden efter 1969. Med titlerne Dark City og Don't you Miles me! råspilles, jammes og improviseres der løst i ånden fra den mørke prins. Bassisten Assi Roar kommer med et funky groove, Karsten Vogel slipper hæmningerne på sax'en og Pierre Tassone på den elektriske violin gør det ikke kedeligt - hold da op, hvor han kan spille en spacy violin!
På den første CD er det mere konstrueret. 3 instrumentalnumre, der er sat sammen af forskellige studieindspilninger. Her er saxofonisten Jakob Mygind sammen med Robin Taylors mange forskellige instrumenttilføjelser medvirkende årsag til, at CD'en ikke blegner helt ved siden af CD 2 - men 2'eren er altså osse i en klasse for sig.
Robin Taylor: www.progressor.net/robin-taylor/
Han går egne veje i en grad, hvor man ikke er i stand til, at finde andre danske musikere der bare minder en smule om ham. Han udsender plader i en lind strøm, hvor den eneste røde tråd næsten er at han medvirker på pladerne. Pladerne er af meget forskellig stilmæssig art. Men han har en forkærlighed for musik der bevæger sig i områderne omkring jazzrock, fusion og progrock. Guitaristen med mere Robin Taylor har denne gang lavet en Two-Pack, to små CD'er (3½ tommer) med hvert sit tema. Her er to'eren min favorit. En hilsen til elektriske Miles i tiden efter 1969. Med titlerne Dark City og Don't you Miles me! råspilles, jammes og improviseres der løst i ånden fra den mørke prins. Bassisten Assi Roar kommer med et funky groove, Karsten Vogel slipper hæmningerne på sax'en og Pierre Tassone på den elektriske violin gør det ikke kedeligt - hold da op, hvor han kan spille en spacy violin!
På den første CD er det mere konstrueret. 3 instrumentalnumre, der er sat sammen af forskellige studieindspilninger. Her er saxofonisten Jakob Mygind sammen med Robin Taylors mange forskellige instrumenttilføjelser medvirkende årsag til, at CD'en ikke blegner helt ved siden af CD 2 - men 2'eren er altså osse i en klasse for sig.
Robin Taylor: www.progressor.net/robin-taylor/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar