tirsdag, oktober 17, 2017

Björn Meyer: Provenance (ECM) LP/CD/DL

Den svenske bassist Björn Meyer var i ti år medlem af den schweiziske gruppe Nik Bärtsch's Ronin. Med et meget markant og fremtrædende basspil, var han med til at forme Ronin's lyd. Han har også samarbejdet med den tunesiske oud-spiller Anouar Brahem, den persiske harpist og sanger Asita Hamidi og den svenske nyckelharpespiller Johan Hedin. Både Bärtsch og Brahem er ECM-kunstnere, hvilket sikkert har været med til at bane vejen for Meyer.

Han er den første der udgiver en soloplade med 6 strenget el-bas på ECM Records. Instrumentet lyder meget hen ad en guitar og alligevel er der bassens klang, der farver lyden. Det er nærliggende at nævne at nævne landsmanden Jonas Hellborg, der var en jazzbassens svar på Hendrix. Her har Meyer en anden ro og er mere farvet af worldmusikken. Mange af pladens numre er nærmest meditative og klangfladelignende. Enkelte undtagelser som den mere voldsomme Squizzle er med til at give pladen kant og karisma.

mandag, oktober 16, 2017

Son Ash: Easy Listening for The Hearing Impaired (År & Dag) LP/DL/stream

Det er første udgivelse fra den nye sammenslutning År og Dag, som Michael Mørkholt, Anders Lauge Meldgaard, Mads Forsbye og Andreas Pallisgaard står bag. Sammenslutningen vil søge mod, at udvide rummet omkring albumformatet og skabe udveksling og dialog om musikkens metodik, dens potentialer og dens forbindelseslinjer indadtil og udadtil. Det er Pallisgaard der er Son Ash. Han har tidligere udsendt tre albums med bandet Pinkunozio og produceret albums med Selvhenter, Nils Gröndahl, August Rosenbaum, Lars Greve, Frisk Frugt etc. 
På albummet Easy listening for the hearing impaired bruger han udelukkende synthesizers, sequencere og spolebåndoptager. Han eksperimenterer med klange, lyde, rytmer og former. Musikken eller lydene virker som et åbent laboratorium. Vi kommer med helt ind i molekylerne, hvor klangfladernes stråler skinner som et evigt solskin. Det er der hvor det elementære og enkle vokser op og giver en sitrende og berusende følelse. Det er musik og lyde der er i al sin enkelhed fremstår som no nonsense minimalisme, som på numrene SIngular og Night Twain. Andre gange stikker det helt af og er out of space.

Der er paralleller til flere af den danske elektroniske musiks gudfædre og kvinder. Her tænker jeg specielt på Gunnar Møller Pedersen, der pt. er aktuel i forbindelse med genudgivelsen af albummet Stoned fra 1974. Det er ikke svært at holde af Son Ash og den nutidige behandling af old school instrumenterne, hvis man har et blødt punkt for synthesizere.

søndag, oktober 15, 2017

Karl Henrik Ousbäck: Somewhere and Somewhen (Nightingale Records) LP/CD

Det her er no shit jazz, der vælter ud over den jazzsultne lytter. Første nummer, Restaurang Wollmar blæser døren ind og jazzen indtager din krop og sjæl. Den unge svenske trommeslager Karl Henrik Ousbäcks debutplade Somewhere and somewhen er lavet sammen med Ludvig Berghe på piano og Niklas Fernqvist på bas. Desuden medvirker tenorsaxofonisten Jonas Kullhammar på tre numre og altsaxofonisten Håkan Broström medvirker også på tre numre. De er begge med åbningsnummeret.

Somewhere and somewhen er en trommeslagerplade, hvor Ousbäck serverer den ene trommelækkerbisken efter den anden. Han har skrevet all pladens 7 numre. Stilistisk er vi hjemme i den klassiske jazz, ca. postbebop. Pladen præsenterer på god vis en trommeslager med et stort jazzhjerte og masser af overskud.

lørdag, oktober 14, 2017

Eliot Cardinaux, Thomas Morgan & Kresten Osgood: Odysseus Alone (Insulajazz) bånd

Musikken er optaget I Brooklyn I 2014, hvor Kresten Osgood sammen med den amerikanske pianist og digter Eliot Cardinaux og bassisten Thomas Morgan indspillede 6 numre, hvoraf to er duo mellem Osgood og Cardinaux. Det hele er udgivet på bånd. På trods af at det er indspillet i et rigtigt studio, hvor hjemmesiden fortæller at der er et Steinway Piano, så er det lydmæssige indtryk rendyrket lo-fi. Lyden af klaveret bølger så meget, at jeg først troede at der var noget galt med min kassettebåndoptager. Det er der ikke.

Det er som udgangspunkt stille triojazz, hvor Morgans bas med få toner siger mere end det man hører. Osgood er klædeligt tilbagetrukket i det meste af musikken, der er med flydende puls og time. Båndet afsluttes smukt med digtet der også er trykt på coveret. Det er enkelt, smalt og med fremtidig kultpotentiale.

fredag, oktober 13, 2017

Anders Koppel: Past Present Future (Cowbell) 3LP+EPsingle

For kort tid siden indspillede Anders Koppel sammen med sønnen og saxofonisten Benjamin Koppel og den svenske trommeslager Peter Nillson LP’en Future. Det gjorde de på det danske pladepresseri Nordsø Records, hvor Benjamin Koppel i øvrigt også var den første kunstner, som Nordsø Records lavede vinyler med da de åbnede sidste år. 

Pladen indgår i tripleboxsettet Past Present Future og er en særlig treat for jazzlyttere med hang til Hammond og saxofon. For det første har trioen udnyttet, at Nordsø ikke har en koncertsal, men snarere et lydmæssigt knastørt rum, hvor saxofonen lyder som om den spilles hjemme i din stue. Jeg falder fuldstændigt for den gimmick. I stedet for at “producere” lyden, står den rent og dokumentaristisk. Hvor vi som lyttere bydes indenfor i det Koppelske univers. Det er mesterligt. Det er Anders Koppels klassiske hammondorgel lyd, der møder en Benjamin Koppel, der spiller en skøn altsax med ro og overskud. At de har indkaldt Peter Nilsson som rytmekeeper er sikkert og godt valg.

Den monumentale og meget smagfuldt udførte boks er udgivet i forbindelse med, at Anders Koppel fyldte 70 år i sommers. Fortid, nutid og fremtid mødes på de tre LP’er og den ene EP der findes i boksen. Vi kommer dog ikke helt tilbage til de første år, ud over et par undtagelser. 

Musikken på den første LP er fra forestillinger lavet til Nyt Danske Danseteater i årene 1986-1997. Her medvirker både konen Ulla Koppel og datteren Marie Carmen Koppel på enkelte numre. Meget af musikken er tidligere udgivet på CD. 

Det samme gør sig også også gældende for LP nr. 2. Hvor den første LP ikke bliver slidt af min pick up, så forholder det sig helt anderledes med LP nr. 2. Her præsenteres vi for en række high lights fra Anders Koppels udgivelser på Cowbell Records. Der har også sneget sig et par gamle numre med. Gaderne fra 1977-albummet Aftenlandet og Regnbuefuglen er med Peter Bastian, Jens Rugsted og Mehmet Ozan. Den korte Baby Encore med Bazaar fra 1983-albummet Nimbus er den anden af undtagelserne der peger tilbage på Anders Koppels fortid med særligt Bazaar og til dels Savage Rose. 

Der er også Anders Koppel sammen med Kenny Werner som det er hørt på flere plader. Her er duoen All the best fra 2012-albummet Breaking Borders #1 værd at fremhæve. Sønnike stikker selvfølgelig saxen frem adskillige gange, da Anders og Benjamin ofte har samarbejdet i de senere år. Her er f.eks. The Hot Spot en lækker popperle, mens Knock on wood (skrevet af Benjamin) og Puerto Rican Rumble er to skønne finurligheder. I øvrigt lukkes LP’en ned med 5 salmer skrevet af Anders’ far, Herman D. Koppel.

Den sidste plade er en EP med Benjamin Koppel på sang fra 1981-1983. Farmand styrer musikken og lukker på elskelig vis drengen ind i musikken og lader ham fylde. Det er både rørende og sigende om Anders’ tilgang til musikken, hvor han uselvisk giver plads til de andre musikere, samtidig med at han stadig lyder som Anders Koppel.

Der er kun en ting der taler mod denne boks. Den er dyr og det er der en grund til. Det er selvfølgelig fordi der ikke er sparet på noget rent udstyrsmæssigt. Det håndværksmæssige omkring boksen er forbilledligt udført af Christina Carlsen og Eks-Skolens Trykkeri. Musikken på LP’erne Present og Future får mit hjerte til at smelte. De hører næsten hjemme i kategorien must-have.
Bonusinfo:
Musikken fra Future findes også på CD udgivelsen Koppel & Søn: Unanswered Question. Boksen er lavet i få eksemplarer på hvid vinyl

torsdag, oktober 12, 2017

Stefano Battaglia: Pelagos (ECM) 2CD/DL

Det er ikke nævnt med et ord i pressematerialet. Jeg kan dog ikke lade være med at lægge mærke til ordene. Lampedusa, Exilium og Migration Mantra. Albummet hedder Pelagos, der betyder åbent hav på græsk. Det er den italienske pianist Stefano Battaglia der på sit 7. album for ECM records og det første soloklaveralbum sætter fokus på folkevandring eller migration, som det også hedder. I tiden op til indspilningen havde han brugt nogle dage i kloster, hvor han havde mediteret over meningen med migration.

Battaglia har både Keith Jarrett og Paul Bley som musikalske forbilleder. Det har eksempelvis danske Carsten Dahl også. De er ikke ens. Battaglia har en mere klassisk skoling med i bagagen. Battaglia bruger også, som Dahl, et præpareret flygel på flere numre. Manfred Eicher har skåret 5½ timers musik ned til 2½ times musik. Det er indspillet i Fazioli Concert Hall i Sacile i Italien med og uden publikum. Det er meget vellykket soloklaveralbum.

tirsdag, oktober 10, 2017

Tobias Elof: Ukulele Meditation (ToneArt) LP/CD/DL/stream

Der findes mange velbevarede hemmeligheder i dansk musikliv. For nogle er det nok også bedst at det forbliver sådan. Så er der en anden type. Det er bl.a. derfor at jeg bliver ved med at skrive på denne blog i håbet om, at flere lytter til dem. Enkelte gange burde jeg måske skrive anmeldelsen med caps lock, så jeg er helt sikker på, at budskabet fiser ind hos læseren.

Tobias Elof ville stå først i køen til en caps lock anmeldelse med hans alt andet end larmende debutudgivelse, Ukulele Meditation. Jeg har lært ham at kende gennem duoen Bremer/McCoy. Her hørte jeg Elof som opvarmning til duoens koncert. Han er allerede et navn indenfor folkemusikken, hvor han er blevet nomineret et par gange til en DMA pris som en del af duoen Elof Og Wamberg. Han er konservatorieuddannet på ukulelen og har bl.a. turneret i Asien, hvor han har spilet solokoncerter.

Elofs debutalbum trækker på tydelige nordiske rødder. Det er behageligt, beroligende og flydende. Det er naturmusik. Musik hvor man kan høre, at træerne gror, solen skinner og fuglene flyver. Det er Elofs ukulele der er i centrum. Pladen åbner med Lazy sunday, hvor der er lidt blæsere med på nummeret. Jonathan Bremer spiller bas på flere numre, mens der også er to numre, hvor Bremer/McCoy er nævnt som feature. Jasmine og Picking Herbs er gode steder at starte for Bremer/McCoy fans. Elof er ikke så stringent i udtrykket som førnævnte duo. F.eks. er nummeret Spiritual rootsreggae med dub, trommer og orgel, der toppes med Elofs ukulele. På Wandering får Elof besøg af vokalkvartetten Åkervinda, der skaber sfærisk nordisk sang. 

Ukulele Meditation er meget anbefalelsesværdig til lyttere, der gerne vil høre hvordan nordisk folk kan lyde i 2017.